Her i kølvandet på Oves fantastiske slutspurt (der går så rygende hurtig, at han slet ikke når at blogge om den) er jeg ved at tage livtag med Edith Södergrans digte.
Mit valg er faldet på Dikter 1916. Jeg læser med genkendelsens glæde og bliver gang på gang overrasket over, hvor præcist hun spider livet med ord.
Jeg får god hjælp fra Benedikte Rostbølls bog Skrevet med blod om Edith Södergrans brug af kropslig retorik.
Jeg glæder mig allerede til at læse hendes digte op på bogcaféen. Det ville dog være helt fantastisk, hvis vi kunne få læst et par af digtene op på finlandsksvensk på selve dagen...
onsdag den 29. juli 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar