Nu hvor jeg genlæser 'De fortabte spillemænd' efter at have forkastet 'Tårnet ved verdens ende', overrasker det mig, hvor sprudlende og fænomenalt Heinesens sprog er.
Jeg kan næsten ikke lige stille i sofaen, mens jeg læser. Her er en roman, der næsten tigger om at blive fremført stående - og med stor armbevælgelser. Men ak, jeg er for doven til at rejse mig, så mine fattige armbevægelser bliver små ynkelige spjæt med halvlamme lemmer, der ikke engang magter at vælte mit glas med vand. Men et lover jeg, når det bliver d. 2. oktober, vil jeg finde armbevægelser så store frem, at de forreste rækker skal dukke sig, når talen falder på Heinesen.
torsdag den 24. september 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Hvor er det skønt! "...drukket sig mæt i mørk bedreviden" Jeg dukker mig allerede!
SvarSletJep. William Heinesens sangfortalte saga om de fortabte spillemænd vil spise kirsebær med romaner som 'Kongens Fald' og 'Troubadurens Lærling'. Det er en bog fra dengang, hvor der virkelig var nosser i kanonbegrebet; dengang hvor Gyldendal Biblioteks-serien udgav denne Heinesen-roman og 49 andre guldandede lækkerier med kvalitets-stempel. Hvis du endnu ikke har læst denne perle fra den nordiske litteraturskat, så har du noget til gode. 4½ ud af 5 mulige stjerner fra en fan af syngende prosa (som i Johannes V. Jensen, I.P. Jacobsen og Ib Michael). (B)læste hilsner fra tomasn71@hotmail.com
SvarSletTak for anbefalingen, Tomas. Jeg var helt høj længe efter jeg havde læst "Troubadurens lærling" for efterhånden en del år siden, så jeg vil glæde mig meget til at høre Kenneth fortælle om "de fortabte spillemænd". Den kommer på listen over bøger der skal læses.
SvarSletDu inspirerede mig til at lave et nyt indlæg,for øvrigt...