Fredag d. 2. oktober 2009 (15.30-17.30) afholdt vi bogcafeen 'De nordiske klassikere.

To timer i selskab med 12 af nordens største klassikere.

Efter den store succes med 'Verdens bedste bøger' i oktober 2008, hvor mere end 120 glade mennesker lyttede til vores gennemgang af 12 af de store verdensklassikere, blev det tid til at fokusere på de nordiske.
De danske klassikere får deres egen bogcafe i 2010.

Værter: Ove Rasmussen, Tine Eggertsen og Kenneth Gjerulff
Ved flyglet: Hans Peter Rasmussen (en fortabt spillemand?)

På denne blog har du mulighed for at følge med i vores refleksioner, vores frustrationer, vores forundring, vores interne drillerier og ikke mindst vores kampgejst i den lange forberedelsesperiode op til bogcafeen.

Kommentarer er meget velkomne.

mandag den 21. september 2009

Jorden set fra himlen

Jeg har tilbragt weekenden på ryggen af en gås! Jeg har set det hele lidt fra oven i godt selskab med Akka fra Kebnekajse og puslingen Nils Holgersson, mens efterårssolen blev nydt i fulde drag på bænken foran køkkenvinduet.

Det er en forrygende fortælling. Selma Lagerlöf bruger eventyrets medrivende sprog og skildrer flora og fauna i billeder, der sætter sig fast som perler på en snor i hukommelse.

Turen går for alvor til Sverige og jeg har slet ikke lyst til at skulle hjem igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar